Farvel til et sparekatalog?!!
Efter at have brugt oceaner af tid på at diskutere, om vores skole skal forblive intakt eller om der skal ske drastiske ændringer … på at diskutere, om vores plejehjem skal bestå eller om vi skal tilbringe vores alderdom i en naboby …… trængte vi i den grad til at få luft under vingerne!!
Der har været møder både her i huset og andre steder. Der har været kimende telefoner, så det snart kunne være nok!
Derfor besluttede vi at sige farvel til et sparekatalog og bestilte to overnatninger i Odense. Der var en udstilling i Brandt Klædefabrik og der var gode venner på vejen derover, der skulle have et besøg!
Knap var vi kommet indenfor før vi lagde ører til:
Sparekatalog !!!!!
Vores gode veninde arbejder på et lille hyggeligt plejehjem. Et sted hvor beboerne har masser af medindflydelse på, hvordan lige netop deres hverdag skal fungere.
Nu er det så blevet til et plejehjem, hvor beboerne læser avisen højt for hinanden med stor interesse. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det nye består i, at dem de læser om er dem selv.
De kan læse om ændringer der laver deres hverdag totalt om – uden at de selv har fået en orientering. Personalet får bare en henvisning om at have is i maven, når de bliver bombarderet med spørgsmål om deres fremtid!
Vi havde en god tur og vi kiggede bare på hinanden på hjemturen, da vi kørte forbi et kæmpe-banner. Lige ud til vejen ved et plejehjem havde man sat et kæmpe-banner op med teksten:
”Bevar vores dejlige hjem”.
Så er det at man tænker godt det ikke er her hos os.
Eller hvordan er det nu lige ?!
Men vi fik slappet af og tænkt på andre ting. Og H.C. Andersen har den fordel at han er så stor – på mange måder forøvrigt!
Han er så stor at han formår at få mig til at føle mig lillebitte! Og det er da noget af en præstation!
Vi fik set hvad der var værd at se – og vi gør det gerne igen:
Trækker stikket ud og tager afsted – væk fra alt – det er så sundt!
Nu tager vi en tørn med et par børnebørn – datteren er igen rejst en tur til Afrika for at fortælle dem dernede i Rwanda om brugen af myggenet ;o))
Her bliver lidt stille her på adressen igen, igen!
God dag til dig der kigger;o)
4 kommentarer:
Odense er så dejlig en by. Godt I kunne trække stikket ud et par dage. Det kan være tiltrængt :-)
Vi har nydt det - og det er så sundt! Tak for ordene;o)
Hvor ser du bare smart ud :-) godt I fik lidt frisk luft og forhåbentlig ny energi. Knus
Tak Lene - og ny energi blev det til. Og nu er vi klar til nye udfordringer;o) Knus retur!
Send en kommentar