Nåh, ikke - men det har jeg. Jeg vil nu ikke anbefale andre at prøve fordi:
Efter et fald i formiddags sidder jeg nu med 23 sting broderet hen over knæet. Det tog ca. 2,5 timer at få mig renset og syet - så det er ikke småtings-afdelingen vi arbejder i - skulle jeg hilse og sige.
Hvis der bliver lidt stille her på adressen så ved I hvorfor!
torsdag, november 22, 2007
Har du set din egen knæskal?
Posted by
kokken
at
2:43 PM
17
comments
onsdag, november 21, 2007
Alt gik som håbet ....
Ja, alle børn og dermed også deres forældre, var rigtig godt tilfredse med resultatet.
Forestillingen gik rigtig godt og bagefter kunne vi så sidde lidt og kigge på hinanden og jeg tror mindst 10 gange sige: Vi gjorde det sgu!
Otte voksne har knoklet med denne forestilling både foran og bagved scenen.
Nu er det så overstået - og som altid er der sket det, at nogle af de børn der sjældent har fået sejre overhovedet, lige pludselig har fået det på en scene.
Jeg har set det så tit! Følelsen af at "her kan du ikke undværes kammerat - vi er totalt afhængige af lige præcis dig" - ja den følelse er der mange af disse børn der aldrig har haft før.
Og derfor er det store sejre der bliver halet hjem sådan en aften. Og de gør godt i maven.
I morgen er det hverdag ......
Posted by
kokken
at
10:23 PM
5
comments
Og det er ganske vist ......
Ja, sådan starter mange gode eventyr! Og idag skal blive en eventyrlig dag.
I dag vil der sidde mange spændte forældre, søskende og ikke mindst bedsteforældre for at se på dem her:
Posted by
kokken
at
8:26 AM
4
comments
Labels: Arbejde
tirsdag, november 20, 2007
Tusind tak ....
Ja, Lene tusind tak! Jeg er så stolt over at modtage den fine award og hvis jeg kunne give den tilbage havde du natuligvis fået den - men det kan jeg jo ikke!
Så siger reglerne, at jeg skal give den videre til fire andre - hold da op hvorfor har alle dem der får mig til at smile fået den i forvejen?
Men jeg vil gøre, som jeg gør når jeg færdes ude i det virkelige liv:
Give et smil også til folk jeg ikke kender - og måske bliver retningen af deres mundvige ændret fra at vende nedad til at vende opad!
Nu sidder mine "blogvenner" nok og tænker hov - hvorfor er det lige at en bestemt blogger ikke skal have en award, for alle de smil han giver hende hver eneste dag!
Ved I hvad - han må snuppe den hvis han har lyst - og begrundelsen skal jeg nok hviske ham i øret, så ikke hele verden skal høre hvad det er vi har sammen ;o)
Posted by
kokken
at
8:52 AM
1 comments
Labels: De store tanker
mandag, november 19, 2007
Så nærmer det sig ......
Ja, nu er det så blot et spørgsmål om tid før man må konstatere, om det er en succes eller en fiasko vi står overfor!
SFO-teater er lige om hjørnet. Et ret skarpt eet af slagsen hvis du kunne finde på at spørge mig!
Posted by
kokken
at
5:05 PM
7
comments
Labels: Arbejde
søndag, november 18, 2007
Hvorfor tænke på jul allerede


Altsammen bare fordi jeg har muligheden for at komme afsted.
Og fordi jeg ved at alle mine børn, både store og små, får en dejlig jul sammen med gode mennesker der er kommet til efterhånden som familien er vokset.
Og det er ikke så ringe endda!
Posted by
kokken
at
11:24 AM
11
comments
Planlægning må der til .....
.....så vi har været afsted for at købe julegaver!!!
Første chok fik vi, da vi bad om en ønskeseddel fra vores to dejlige unger og deres familie.
Sønnen der altid har været lidt bohemeagtig med hans bondeskjorter, ørering (ganske vist meget diskret!), tatovering (ganske vist meget diskret!) - ja han ønskede sig skjorter, sokker og slips i julegave.
Vores datter er altid i sidste øjeblik fordi hun har så travlt med alt muligt - hende manglede vi en ønskeliste fra da vi skulle afsted på handel i går og følgende samtale fandt sted med hende og faderen:
Du må maile den til os straks.
Går ikke - jeg er på vej til arbejde (er det ikke lørdag?)
Nåh, men så gør du det som det allerførste når du når frem på arbejde!
Går ikke - jeg har et telefonmøde kl. 10.00!
Og så var det lige vi kiggede på hinanden og sagde: Hvor er de rebelske unger blevet af der bestemt ikke ville bruge så meget tid på arbejde som deres forældre havde gjort!
Jeg siger som Sebastian: Tror du nogensinde på du får forandret noget - før tingene forandrer dig!
Posted by
kokken
at
11:13 AM
2
comments
Labels: Familien