Da vi for nylig var sammen med gode venner havde vi lavet en rundtur i området. Og hold da op , hvor er der mange fantastiske steder lige her hvor vi bor.
Når bøgen springer ved Letbæk Sø, ja så er der ingen grund til at rejse til mere eksotiske steder. Der er ingen steder der kan være smukkere!
Og når rapsen blomstrer så er det da slik for øjnene…..
Og en gammel mølle der er blevet restaureret og som har den smukkeste himmel som baggrund – det er da smukt!!!
Og historiens vingesus har vi skam også lige udenfor på cykelafstand. Nørholm Gods kunne fortælle mange ting om blandt andet stavnsbåndet og alle de gamle gårde der hørte under godset.
Hodde Skolemuseum har også mange historier gemt i væggene, og jeg kender flere ældre mennesker her i lokal-området der har gået i skole her. (Og hvis du synes billedet er skævt har du ret – og det er ikke mig der har knipset. Det er fra den officielle hjemmeside for Varde Kommune – bare for at imødekomme kommentarer fra nogle af mine blogvenner – der ser den slags med det straks!!)
Og på turen rundt i området er der altid nogen der vil hilse på. Af og til er det mennesker, men det sker altså også at det er dyr. Og det er jo så fint – for de svarer ikke igen. Uanset hvad de skal lægge øre til så er de gode lyttere ;o)
God dag til dig der kigger;o)