Jeg ser hver eneste dag børn i det smarteste out-fit! Alle farver matcher, den nyeste trend bliver prøvet af.
Og så fik jeg lige lyst til at hoste "DA JEG VAR BARN" (HOST) ..... Da gik man i lyserøde underbukser når det var rigtig varmt.
Se det gjorde børnene, for dengang havde de ikke den højeste prioritet - det havde derimod den ældre generation.
I min familie ville man som voksen frygtelig gerne være nydelig, når man viste sig for omverdenen. Og min bedstemor (farmor) kunne ikke drømme om at gå nogen steder uden at være ordentlig klædt på!
Og jeg husker stadig når mine forældre skulle have deres "søndags-motion".
Så gik man tur - måske mest af alt for at blive set. Min far med hat - der pænt blev løftet til goddag , når man mødte kendte folk. Og min mor bar naturligvis også hat der matchede frakken.
Er det nødvendigt at sige at det er mig i midten på billedet :-))
God dag til jer derude ...........