Med pileflet! Hold da op hvor har vi haft det sjovt. Og Jannie går jo aldrig af vejen for en udfordring!
Heldigvis er det jo ikke slut at være sammen med mine to dejlige piger. De kunne meget let blive et par bonus-døtre, for hold da op hvor svinger vi godt sammen.
Skidt med at vores fælleskab med arbejdet er ophørt, vi har så meget andet der skal prøves af. F. eks. en hel lang lørdag hvor der bliver pileflettet! Linda fik lavet den smukkeste kurv, til skovtur eller bare kaffe i haven!
Og resultatet blev faktisk ret smukt. Og så hjælper det jo gevaldigt at jeg fik en lykkesten i hanken, ovenikøbet een jeg fik foræret af Linda. Så mon ikke min nye kurv vil blive en yndlingsting. Jeg tror det. En fantastisk lørdag har det været.