fredag, maj 29, 2009

Jeg elsker maj …

Maj med alle duftene af syrener, tjørn, liljekonvaller og jasmin…

Maj med alle lydene fra fuglekasserne…..

Maj med alle fugleungerne der skal øve sig på at begå sig ude i den virkelige verden…..

Og den grande finale i maj: Den 31. maj for lige præcis 40 år siden var vi to unge mennesker i samme situation:

bryllup-001-2

Vi skulle også til at øve os i at begå os ude i den store verden.

Det har været lidt som i rutchebanen i Tivoli – op og ned – men altid har det været udefra kommende udfordringer der har sat os på prøve. Vi har altid holdt sammen - uanset hvad - i 40 år på søndag.

Hvis ikke der er grund til at fejre sådan en dag – ja så ved jeg bestemt ikke hvad man skal bruge sit krudt på!!!

Så det vil vi gøre når vi på søndag hejser flaget for hinanden:)

I ønskes alle en rigtig god pinse – og god dag til jer der kigger;)

torsdag, maj 28, 2009

Sidste side – ØV ….

Hvor er det svært at sige farvel til alle dem der hver eneste aften har sagt godnat til mig – men sådan er det hver gang jeg lukker en god bog…..IMG_5580

“Bare Sammen” var en anbefaling fra Søde Johanne på Ærø – og tusind tak for det. Hold op hvor har jeg nydt den. Dejlige personbeskrivelser og en skøn humor! Dejligt….

Forude venter så “Blodets Bånd” af Rebecca Dean ….. åh en god bog er ikke det værste!

Men lige nu står den på en gang rengøring af hytten her – man skal da være klar til pinse;)

Vi har nemlig lidt at fejre her i pinsen – vender jeg måske tilbage til…

God dag til dig der kigger;)

tirsdag, maj 26, 2009

Jeg er simpelthen født doven!

Jeg er så doven at jeg ikke gider rende rundt for at fjerne hynder og smide dem i en hyndeboks……

IMG_5577

 

Til gengæld har jeg så parasoller rundt omkring til at tage det værste – og andre steder er der direkte overdækket – eller der er spændt sejl ud …..

IMG_5579

 

Jeg er også alt for doven til at gå og vande i haven – så jeg har en aftale med vorherre om at det må han klare ……

IMG_5573

 

 

…. og det har han så bestemt sig for skal være i dag:) Det er fint nok med mig…….

IMG_5575

Sådan kan man være så doven – og det har jeg aldrig lagt skjul på at jeg er. Til gengæld er jeg usansynlig pligtopfyldende …. og det har hjulpet mig rigtig mange gange til alligevel at gøre det “man” skal!

I dag er der pligter der banker på – og sådan må det så være;)

God dag til dig der kigger;)