onsdag, august 26, 2009

Inflation? Ja det kan man vist godt sige…..

Min veninde har en far i halvfemserne. Jeg har skrevet om ham før – det kan du læse lige her.

Når man er over halvfems mangler man ikke noget overhovedet. Derfor havde hans børn inviteret ham en tur til København og det var han da vældig glad for….

Med tog fra Esbjerg og så ellers afsted til Hovedstaden, sammen med fire af sine børn, ja, det må da være lykken.

Aftenen sluttede i Tivoli og flot og generøs vil fødselsdagsbarnet give selskabet middag inden turen hjem….

Til det formål havde han medbragt kr. 200,00…….

Meget diskret blev der fundet lidt kontanter hist og her og fødselaren opdagede ikke at inflationen havde lavet lidt om på ting og sager.

Jeg bliver aldrig træt af at høre om Hr. Jensens meriter:o))

God dag til dig der kigger:o)

tirsdag, august 25, 2009

Måske skulle jeg rationere læsningen lidt….

Jeg vil da i den grad komme til at savne hele dyrlægefamilien Bech som jeg nu har fulgt i flere generationer.

Det har været/er  som at se sit eget liv i fuglesperspektiv, og tit har jeg tænkt : Ja, det kan jeg da godt huske;o)

Hvis du ikke har læst noget af Ester Bock, ja så kan jeg kun anbefale det, hvis du kan lide slægtsromaner. Jeg synes det er så dejligt at man kender personerne og deres bedsteforældre – skørt ? Ja det er helt sikkert skørt.

image

Født 1936 i Sønderjylland.
Mag.art. i Litteraturhistorie
( Århus Universitet ), 1964.
Pædagogikum i dansk ( Aarhus Katedralskole )
Debuterede i 1971 med børnebogen Lea får en lillebror.Har siden skrevet flere børnebøger, romaner og tekster til sange og salmer. Anser selv serien om dyrlægefamilien Bech som hovedværket i forfatterskabet. " Jeg lavede serien, fordi det er vigtigt, at historie skrives af mennesker, der har levet i tiden. Når man skriver i romanform, kan man fortælle om den del af historien, som foregår inde i det enkelte menneskes sind og i samspil med de nærmeste. Og man kan vise, at samme begivenhed eller tidsforløb opleves forskelligt af forskellige mennesker."

Men når jeg er færdig, så venter den sidste af Elsebeth Egholm, for Dicte Svendsen hun er ikke så tosset;o) Ja, og sådan går tiden så godt!!

God dag til dig der kigger;o)

mandag, august 24, 2009

Jeg bor i et smørhul

Lige udenfor min bagdør er der den smukkeste hede, med masser af lyng, højt til himlen og sidst men ikke mindst brombær!!!

  IMG_1649

Der gik turen til i går og der står nu brombær/æble marmelade på hylderne og er klar til at give lidt sommer på bordet når det bliver koldt.

Billedet er knipset med lånt kamera – ham-I-ved-nok glemmer aldrig sine ting – hø-hø!!

God dag til dig der kigger !