Så blev det for meget, selv for tålmodige mig! 
Min mands tidligere arbejdsplads får idag en pris hos ministeren for "deres" store arbejde omkring seniorpolitik. Tillykke skal der sandelig også lyde herfra - det er bestemt flot - og der ligger et stort stykke arbejde bag og der er kæmpet mange kampe!
Og så er det bare lige at jeg tænker:
Hvem var det lige der lagde SÅ mange kræfter i at få lavet en seniorpolitik til ovennævnte virksomhed.(Ikke nogen af dem der er der nu i hvert fald!)
Og nu vi er i gang så har firmaet også modtaget en pris for at være først i front som social virksomhed.
Hvem var det lige der fandt en plads til de utilpassede i samme virksomhed. Sådan at alle dem der måske ikke havde kræfterne på grund af sygdom kunne indpasses andre steder.
(Ikke nogen af dem der er der nu i hvert fald!)
Nu er det jo sådan set ikke et nyt fænomen at når der skal uddeles roser, er det svært at komme til for folk der gerne vil i front! Når der derimod er pisk i luften er det svært at se røven for sko-såler!
Hvor ville jeg ønske at bare en enkel eller to ville tænke på deres fyrede tekniske direktør mens de bliver fejret!
For fanden da ..........................
Til orientering er dette mit eget sure opstød, for ham det handler om trækker på skuldrene og griner smøret over at han slipper for at stå model til mere.Og han har set det masser af gange, at andre tager æren for hårdt arbejde......
Med fare for at gentage mig selv så læs dette 
LINK