Som så ofte før gik tankerne på langfart da jeg var med min dejlige svigerdatter på tur i Århus for nylig. Der var en samling af disse søde små biler, som man sikkert har stoppet til med masser af børn og pik-pak.
Det var nemlig sådan i min barndom, at man ikke tog det så nøje med sikkerhed.
Det være sig barnestole, seler eller bare det at der var et dicideret sæde til hver lille barnenumse.
Ork nej, man blev bare stoppet ind hvor der nu lige var plads!
Og så er det vi kommer til minderne:
Som ca. niårig tog jeg med mine forælde på tur helt nede fra det dejlige Sønderjylland.
Vi skulle til Silkeborg, videre til Viborg.
Vi skulle se Hjerl Hede og vi skulle se Spøttrup Slot.
En fantastisk oplevelse blev det.
Og for at vende tilbage til bilerne, ja så var vi skam ikke alene afsted.
Nej,nej - for at det skulle være ekstra hyggeligt var min slyngveninde også med.
Og da hendes forældre var bedste venner med mine forældre, ja så skulle de selvfølgelig med.
Da de så også havde en lille dreng på ca. 5-6 år kunne de jo ikke lade ham være tilbage derhjemme alene.
Behøver jeg at sige at vi var kørende alle mand i min fars Volvo Amazone ...... nåh ja forresten - vi havde da også telte, gasapparater og hvad der nu hører sig til. Det fik vi skam også plads til.
Og så er det jeg kommer til at tænke på, at jeg ikke kan køre sådan ca. 2 km til købmanden med mit barnebarn, fordi jeg ikke har den helt rigtige barnestol monteret i min bil!
Nåh, men det var sådan lige hvad jeg kom til at tænke på, da jeg så de sødeste små biler stå og hviske mig minder i ørerne!
Da børnene var små, og de gerne ville plukke alle de blomster de fik øje på, fik de altid besked på at fuglene også skulle have noget smukt at kigge på, så vi måtte hellere lade dem blive udenfor.
Mine forældre havde ovenikøbet en talemåde: "Hernede i det bagerste af haven skal der ikke luges og renses, for det skal fuglene have lov til at synge over!"
.... og jeg har lagt mærke til at fuglene synger ikke mindre højt af den grund!
